Tilføj produkter til din indkøbskurv for at fortsætte med at handle.
Intet billede
Varenummer: 7391
Stockholm mediebænk i eg
Stockholm mediebænk er et fleksibelt og stilrent opbevaringsmøbel med et tydeligt nordisk formsprog. De rette linjer, de velafbalancerede proportioner og den markerede ramme giver møblet et roligt og arkitektonisk udtryk, der passer lige godt i stuen som i entréen eller soveværelset.
En af de mest karakteristiske designdetaljer er det kraftige 35 mm listværk, der indrammer fronten. Listerne skaber naturlige skygger og giver mediebænken en levende dybde, samtidig med at de fremhæver træets smukke årer og giver møblet samme tydelige identitet som de øvrige møbler i Stockholm-serien.
Mediebænken er bygget med omhu for både materialer og konstruktion. Døre, lister og ben er fremstillet i massiv eg, mens skroget er udført med 2 mm tyk egfinér. Resultatet er et møbel med en solid fornemmelse, smuk træstruktur og et ensartet udtryk.
Ligesom skænken i Stockholm-serien har mediebænken en smart og gennemtænkt dørløsning, hvor dørene åbnes som et harmonika. Når dørene foldes ud til siderne får du en bred og overskuelig åbning, hvilket gør det nemt at se og få adgang til indholdet. Det er en funktionel detalje, der gør opbevaringen mere let tilgængelig i hverdagen, samtidig med at fronten får et harmonisk og sammenhængende udtryk, når dørene er lukkede.
Indvendigt er der masser af plads til medieafspillere, spilkonsoller, router og andet elektronisk udstyr. De praktiske kabelgennemføringer i bagpanelet gør det nemt at samle og skjule ledninger for et rent og velordnet indtryk.
Stockholm mediebænk kan monteres på væggen for et lettere og mere svævende udtryk, eller placeres stående på ben for en mere klassisk fornemmelse. Den fleksible montering gør, at møblet kan bruges på flere måder – som mediebænk i stuen, lav opbevaring i entréen eller som et stilrent opbevaringsmøbel i andre dele af hjemmet.